Styrk dit 1-2 årige barns sprog i hverdagen

Når dit barn fylder 1 år, begynder det at blive tydeligt, at den kontakt og de samtaler, du har med barnet, har stor indflydelse på den sproglige udvikling. Det kan være en overvældende følelse, når man bliver bevidst om den kæmpe indflydelse, man som forældre har på, hvordan barnets sprog udvikler sig - for hvordan understøtter man 1-2 åriges sprog bedst muligt? 

Svaret på dette spørgsmål ligger i det samvær og den opmærksomhed, du giver dit barn i jeres hverdag sammen. Sprogunderstøttelse kræver hverken særlige undervisningsmaterialer eller foranstaltninger, men derimod blot at du har tid, lyst og overskud til at være til stede i nuet, når du taler med og lytter til dit barn. Ligesom du kan træne dit barns balance og finmotorik i hverdagen ved f.eks. at gynge og lade barnet spise selv, kan du understøtte sproget i hverdagen ved at tage små simple valg af stor betydning for den sproglige udvikling. Herunder kan du læse om, hvordan du på en enkel og naturlig måde kan give dit barns sprog de bedste betingelser for udvikling i jeres hverdag sammen.

1-2 år - Sæt ord på 

I tidsrummet mellem dit barns første og andet leveår, begynder barnet at vende sin opmærksomhed ud mod verden. Hvor sprogunderstøttelsen af dit spædbarn indtil nu i høj grad har handlet om jeres fælles øjenkontakt og kommunikation gennem mimik og lyde, kan du i denne periode også med fordel have opmærksomhed på, hvad dit barn er opmærksom på i omgivelserne. Barnet vil pege på mange forskellige ting og personer, og forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem at de børn, der peger tidligt og meget, udvikler sprog tidligt. Det hænger sammen med, at børn oplever, at når de peger på noget, benævner de voksne omkring dem det, der peges på - f.eks.: “Ja, du peger på mælken. Vil du gerne have mælk?”. På den måde får børn, der peger meget, opbygget et godt ordforråd og en god forståelse af de ord, de hører i deres hverdag. Barnet kan både pege med et “giv mig” formål - hvor den voksne er et redskab til at få fat i noget bestemt - og med et “se her formål” - hvor barnet vil vise noget og opnå et samspil med en anden person. I begge tilfælde er det, at barnet tager initiativ til at pege, en gylden mulighed for at præsentere barnet for nye ord eller for at gentage ord, som barnet allerede kender. 

12-18 mdr.

I denne fase øver dit barn sig ofte i at sige sine første ord og prøver at afkode, hvad andre vil fortælle dem. Uanset om dit barn prøver at fortælle dig noget med ord, pludren eller kropssprog (f.eks. vinke, række armene op mm.), er barnets initiativer guld værd for dig som forældre i forhold til at understøtte barnets sprog. Ved at vise barnet, at du forstår, at det vil dig noget, lærer du barnet, at det betaler sig at prøve at fortælle andre mennesker noget. Målet er sådan set ikke, at barnet siger et ord “rigtigt” - du kan allerede lade dig begejstre, når dit barn viser - med krop eller stemme - at det vil vise dig noget eller have dig til at gøre noget. Du kan vise dit barn, at du forstår, at det gerne vil fortælle dig noget ved f.eks. at opfylde ønsker - hvis barnet eksempelvis peger på vandet, kan du sætte ord på og sige: “Ja, du vil gerne have vand. Her har du et glas vand.” 

Dit barn vil på dette alderstrin typisk begynde at eksperimentere med at sætte lyde sammen til ord. Det er ikke vigtigt at de ord, barnet siger, er udtalt “rigtigt”, eller at det er det rigtige ord for f.eks. “hund”, barnet bruger. Hvis dit barn siger “vov-vov”, når det ser en hund, er dette et godt skridt på vejen i den sproglige udvikling. I stedet for at rette barnet ved at sige “nej, det hedder en hund, ikke vov-vov”, kan du svare barnet ved at sige: “Ja, du kan se en hund. Den siger vov.” Det er en god ide at oversætte og bygge videre på det, dit barn fortæller. På den måde bevarer du dit barns lyst til at bruge sproget.

Kropssprog

Når du taler med dit barn, er det en god ide at bruge dit kropssprog til at understøtte det, du gerne vil sige. Hvis du siger: “Nej, det må du ikke”, kan du ryste på hovedet samtidig eller pege på døren samtidig med, at du siger: “Hør, nu kommer mormor”. Kropssproget understøtter de ord, du siger og på den måde er der større sandsynlighed for, at ordene bliver en del af barnets ordforråd. Du kan også begynde at give dit barn små sproglige udfordringer som f.eks.: “Hvor er far?” eller: “Kan du tage koppen?” Dette udfordrer og udvider barnets forståelse af sproget og kan samtidig give dig et indblik i, hvor meget dit barn forstår af det talte sprog.

En god idé er at læse bøger sammen med dit barn. I denne alder er pegebøger et hit i forhold til sproglig understøttelse. Pegebøger er bøger med mange billeder og meget lidt tekst - også kendt som billedbøger. Dit barn vil typisk vise dig, hvad der interesserer det ved at pege på forskellige billeder og måske bruge ord som “a’ det”. Du kan svare ved at sige ordet for de ting, barnet peger på. Hvis barnet ikke selv tager initiativ, kan du pege på nogle af de billeder, som barnet kender fra jeres hverdag. Hvis I f.eks. har en kat, kan du pege på en kat i bogen og sige: “Prøv at se katten, kender du sådan en?” På den måde får du og dit barn startet en samtale frem for envejskommunikation, hvor du spørger: “Hvad er det?”, peger og forventer et svar fra dit barn, som det ikke nødvendigvis er i stand til at give.

Helt lavpraktisk

• Hold godt øje med, hvad dit barn prøver at fortælle dig, både med krop, lyde og ord

• Hold øje med, om dit barn peger på noget og sæt ord på det, som dit barn peger på

• Svar dit barn, når det fortæller dig noget ved at hjælpe dit barn med at sætte ord på

• Hold øje med, om dit barn beder dig om noget, giv barnet, hvad det gerne vil have og sæt ord på

• Det er OK, at dit barn bruger “babysprog” som “vov-vov” for “hund” - vis dit barn, at du forstår, hvad det mener

• Understøt det du siger til dit barn ved også at vise det med dit kropssprog

• Giv dit barn små sproglige opfordringer som: “Hvor er sutten?”, eller: “Kan du hente bamsen?”

• Læs pegebøger og tal om billederne fremfor kun at spørge: “Hvad er det?”

18-24 mdr.

Når dit barn runder de 18 måneder, begynder det at tale mere og der kommer hele tiden nye ord. Dit barn vil ofte pege på en genstand, når den bliver nævnt, f.eks. “kop” eller “sut”. Du kan få et indblik i, hvor mange ord dit barn kender og forstår ved at tale meget med dit barn, stille spørgsmål og opfordre barnet til at hente ting eller gøre noget bestemt, f.eks. hente bamsen, klappe eller danse. Omkring 18 måneders alderen kan en del børn reagere på lidt mere komplicerede sproglige opfordringer som: “Kan du hente bogen?” Dit barn vil forstå, at målet er at hente bogen. Hvis dit barn reagerer på dine anvisninger, ved du, at barnet forstår de ord og det kropssprog, du bruger, og på den måde kan du følge udviklingen af barnets “indre sprog” - altså alle de ord barnet forstår, men ikke nødvendigvis bruger endnu. De typiske ord dit barn kender i alderen 18-24 mdr. er f.eks. navne på familiemedlemmer. Det vil vække genkendelse hos dit barn, som vil vise begejstring, når du siger: “Hør, nu kommer mor hjem”. Dit barn vil også typisk kende ord for forskellige ting, det kender fra hverdagen som f.eks. kropsdele (næse, navle, arm, tæer), legetøj (bil, bold, bog), eller fødevarer (banan, mælk, bolle). Det er stadig vigtigt, at du sætter ord på, hvad I gør og hvad I ser sammen i hverdagen. Dit barn lærer nye ord ved at høre dig bruge dem, og heri ligger din store indflydelse på understøttelsen af sproget. Det er vigtigt, at du taler med dit barn i hele sætninger og bruger ord i stedet for lyde - nogle mennesker har en tendens til at bruge samme lyde og “ufærdige” ord, som barnet bruger, men det er ikke udviklende for barnets sprog.

Forskellige rutiner kan bruges til at få brugt forskellige ordgrupper:

Ord for kroppen

• Når I tager tøj af og på

• Når I går i bad

• Når I er aktive (danser, er i haven/på legeplads)

Ord for fødevarer

• Når I spiser

• Når I handler

• Når I laver mad

Ord for dyr/planter

• Når I er ude i naturen

• Når I læser bøger

• Når I er i zoo

Ord for følelser

Alle situationer hvor du eller dit barn føler noget, kan du hjælpe med at sætte ord på. Det er dog vigtigt, især når dit barn bliver større, at du ikke “pådutter” barnet følelser ved f.eks. at sige: “Du er vist træt”, når barnet måske i virkeligheden er vred og frustreret. Dit barn har brug for også at få sat ord på negative følelser som vrede og frustration og har brug for at vide, at det er helt ok at føle sådan.

Turtagning

Når dit barn er 24 måneder har det et aktivt ordforråd på ca. 250 ord og sætter nogle af dem sammen til korte ufærdige sætninger. Eksempler på små sætninger dit barn kan sige er “min mor” eller “op nu”. Dit barn bruger ordene til at fortælle om oplevelser, ting det godt kunne tænke sig og i leg sammen med andre børn. Når du taler sammen med dit barn, er det vigtigt, at du har fokus på turtagning i jeres samtale og husker at vente på barnets svar, inden du selv taler videre. Dit barn kan have brug for lang tænketid for at finde de ord, der skal bruges, og derfor skal du ind imellem holde en lidt længere pause i din egen tale, mens du venter på, at dit barn finder de rigtige ord. Det er også en god ide ikke at svare for dit barn, hvis andre spørger barnet om noget. Hvis mormor spørger, om hun må se barnets nye bog, er det vigtigt, at du lader dit barn få god til til selv at hente bogen og vise den frem. Det er også vigtigt, at du lader barnet svare på spørgsmål som: “Vil du have en kiks?”, og lader dit barn selv sig “hej” og “farvel”, når I skal i vuggestue eller besøge nogen. På den måde motiverer du dit barn til selv at tage initiativ til at tale og undgår, at barnet får indtryk af, at det er ligegyldigt, om det svarer, fordi “mor svarer jo nok for mig”.

Digitale medier

Dit barn vil højst sandsynligt være meget interesseret i tablets, tv og mobiltelefoner på dette alderstrin. Dit barn opfanger de digitale mediers tilstedeværelse i omgivelserne og den opmærksomhed, de får. Dit barn kan lære meget om tegn og symboler, og om hvordan man rent teknisk håndterer de digitale medier, hvilket er nyttig viden. I forhold til understøttelse af dit barns sprog, er der dog begrænsede gevinster at hente, hvis barnet sidder alene med tablet eller telefon i længere perioder i løbet af dagen. Især korte videoklip og tegnefilm med mange, hurtige klip og komplicerede handlingsforløb rummer meget begrænsede sprogunderstøttende potentialer. Derfor er det en god ide at gå efter tegnefilm eller serier med roligt tempo og enkle letforståelige handlingsforløb, som dit barn kan følge med i og måske kan genkende fra sin egen hverdag. På den måde kan dit barn nå at opfange forskellige ord og finde mening i, hvad det ser og samtidig følge handlingsforløbet, hvilket styrker evnen til historiefortælling. Hvis du vil skabe optimal sprogunderstøttelse, kan du bruge barnets skærmtid sammen med dit barn. Når skærmtiden slutter, kan du spørge ind til det, I har set og måske inddrage det i en leg, I kan lege sammen.

Helt lavpraktisk

• Vær opmærksom på, om dit barn reagerer på det, du siger

• Stil dit barn små opgaver: “Kan du hente sutten?”

• Brug mange forskellige ord - både ord fra jeres hverdag og mere sjældne ord

• Pres ikke dit barn til at udtale ord “rigtigt” - det vigtige er lysten til at bruge ordene

• Giv dit barn tid til at svare, når I taler

• Lad dit barn svare selv, når andre spørger det om noget

• Lad dit barn se tegnefilm eller serier med roligt tempo og let forståelige handlingsforløb, når/hvis dit barn har skærmtid

   

Hvis du gerne vil nørde børnesprog

Hvis du gerne vil nørde mere i, hvordan det er muligt at styrke den tidlige sprogudvikling, kan du læse mere i bøgerne og artiklerne herunder. Bøgerne og artiklerne danner også grundlag for ovenstående skriv om understøttelse af den tidlige sprogudvikling.

Basbøll, A. & Bleses, D. (2004). I begyndelsen var ordet-eller var det? Om danske børns tilegnelse af ordforråd. Årsskrift/carlsbergfondet 2004

Bleses, D. & Højen, A. (2009). Når børn lærer sprog. Center for børnesprog, Odense, Syddansk Universitetsforlag.

Grangaard, H. (2009). I begyndelsen er sproget. Dafolo

Maarssø, E. & Noack. A. E. (2007). Sproget kommer ikke af sig selv – introduktion til sprogtilegnelse. Kroghs Forlag.